Værtskabsorienteret biblioteksmedarbejder til Sorø Bibliotek & Bykontor

Vi søger en udadvendt og hjælpsom biblioteksmedarbejder til en tidsbegrænset deltidsstilling på 15 timer om ugen. Du skal være imødekommende og varetage et professionelt værtskab så alle vores besøgende får en god oplevelse.

Om jobbet:
Du skal arbejde i betjeningsskranken, hvor du skal være rigtig meget på benene og altid i front med et smil til dem, der træder ind ad døren.
Dine arbejdsopgaver er:
  • Ekspedition af bibliotek og bykontor med salg af billetter, booking og turistinspiration
  • Hjælp til reservering/lån og assistere med at finde de rette materialer
  • Vejledning i bibliotekets PC’er, printløsning og kopimaskine
  • Håndtering af bibliotekets mange materialer og oprydning, så biblioteket altid fremstår attraktivt
  • Medvært til afvikling af bibliotekets mangeartede arrangementer
Om dig:
Vi søger en kollega, der:
  • Er hjælpsom og god til at tale med mennesker i alle aldre
  • Er både service- og detaljeorienteret så alle aspekter af biblioteksbrugernes ophold og ærinde bliver bedst mulig.
  • Har erfaring med værtskab/kundeservice fra butiks-, turistbranchen eller lignende
  • Har gode it-kundskaber og opsat på at lære nye systemer og programmer
  • Er god til at samarbejde, håndtere flere opgaver samtidig og kan tage fat, når det kræves
Om os
Sorø Bibliotek & Bykontor er et mindre folkebibliotek, der har til huse i smukke gamle bygninger fra Christian IV’s tid med mange, trin, trapper og kringelkroge. Det er meget stemningsfuldt og til tider besværligt. Bykontoret er salgssted for Movia, Rejsekort, Ticketmaster og Billetten. Står for booking af turbåden Lille Claus og diverse udflugter i Sorø Kommune.
Du vil indgå i et arbejdsfællesskab med 14 dygtige kolleger, der finder det helt naturligt at dele viden og faglig begejstring med hinanden såvel som at samarbejde om drifts- og udviklingsopgaver. Alle er vi optaget af at skabe et professionelt bibliotekstilbud, der gør en forskel for forskellige mennesker.

Alt det praktiske
Stillingen er på 15 timer pr. uge fordelt på tre hverdage med arbejdstid en dag til kl. 17.15 og hver 4. lørdag kl. 9.15 – 13.15. Der kan forekomme ændrede arbejdstider i ferieperioder m.m. Vi vil få brug for dig som medvært til aftenarrangementer 4 til 5 gange om året, bl.a. til Kyndelmisse, Sorøs Lysfest.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og HK-Kommunal, med udgangspunkt i grundløntrin 13 eller grundløntrin 22.

Stillingen er tidsbegrænset fra 1. oktober 2024 til 31. december 2025 grundet en forestående omorganisering af Bykontorets drift.

Der er ansøgningsfrist 4. august 2024. Vi forventer at afholde samtaler 21. august.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte biblioteksleder Randi Drejsig Petersen på rdkp@soroe.dk ,på tlf.nr. 3056 0732 eller supervisor Pernille Simonsen på pesi@soroe.dk, tlf. nr. 56877000
 
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 4. august 2024
Kontaktperson:
Randi Drejsig Keinicke Petersen 30560732 Biblioteksleder
Arbejdssted:
Storgade 7A 4180 Sorø
Jobagent: Opret jobagent
Læs om at arbejde i Sorø Kommune Besøg medarbejdersiden
Sorø Kommune | Rådhusvej 8 | 4180 Sorø | Tlf. 78 76 40 69 | cvr-nr. 29 18 99 94