Sorø kommunes Center for Handicap og Psykiatri, søger en teamleder til dagområdet, der dækker indsatser til borgere indenfor handicap- og psykiatriområdet.
Er du optaget af faglig ledelse, og sætter en ære i sikker ressourcestyring af de daglige driftsopgaver, så er det lige netop dig vi mangler.
Hvem er du?Ønsket om at gøre en forskel for vores udsatte borgere, er en vigtig faktor for os. Vi søger en leder som er stærk i relationer og som er optaget af faglig ledelse, og som har en interesse for udvikling og kvalitet i opgaveløsningen.
Du evner at reflektere over egen praksis, både sammen med lederkollegaer, medarbejdere, borgere og samarbejdspartnere. Du er opsat på at udvikle din ledelsespraksis, og så er du tydelig og beslutningsdygtig.
Vi lægger vægt på, at du har borgeren i centrum, og har blik for, hvordan borgerens empowerment kan styrkes, vedligeholdes og udvikles, så borgeren kan opnå et meningsfuldt liv. Vi arbejder målrettet med borgerens mulighed for recovery, og understøtter samarbejdet med borgeren ved at sætte fokus på borgerens drømme og egen forståelse af sin situation. Vi sikrer at samarbejdet tager udgangspunkt i borgerens egne mål og drømme ved hjælp af Feedback Informed Treatment, der samtidig sikre borgerens feedback på samarbejdet.
Vi arbejder med VUM 2.0 ud fra en ny kvalitetsstandard for §85 serviceniveauet, hvor en del af opgaven bliver at kvalitetssikre og udvikle den socialpædagogiske dokumentation i Nexus. Det er vigtigt, at du har interesse for at arbejde med forskellige IT-systemer, og du må meget gerne have erfaring med dokumentation i Nexus.
Du har en naturlig autoritet, kan kommunikere tydeligt og udvise ægte interesse for medarbejderne. Det er vigtigt, at du har et godt blik for balancen mellem delegering og styring, og et ønske om at skabe trivsel. Som leder skal du sikre, at medarbejderne oplever en hverdag, hvor de føler sig anerkendte, og hvor der er klarhed om, hvilke opgaver de skal løse. Det er nødvendigt at du kan inspirerede, motivere og give faglig sparring og feedback.
Vi ser det som en fordel, hvis du som vores nye leder kan se dig ind i følgende:
- Du har relevant ledelseserfaring, og er interesseret i at udvikle din egen ledelsespraksis
- Du har en diplomuddannelse i ledelse, eller et ønske om det
- Du har en social- eller sundhedsfaglig baggrund
- Du har klinisk erfaring indenfor psykiatri og/eller handicap
- Du vil være med til at videreudvikle og understøtte den rehabiliterende tilgang til borgerne, som i teamet understøttes af anvendelse af Feedback Informed Treatment
- Du har interesse for at arbejde med forskellige IT-systemer – gerne erfaring med Nexus
- Du har kendskab til VUM 2.0.
- Du kan skabe følgeskab om løsning af kerneopgaven
- Du trives med nærledelse af medarbejderne
- Du sætter medarbejdernes trivsel højt
Hvem er vi?Dagområdet dækker 3 teams - et team 85 der yder socialpædagogisk støtte (§85) til borgerne, Kompasset (et åbent forebyggende rådgivningstilbud - §82)) og et opsøgende team (§99).
Team 85 yder socialpædagogiske støtte til borgerne, som kan være i eget hjem eller på en adresse i et af vores øvrige tilbud. Støtten er mangeartet og varierer fra borgere til borgere og kan tilrettelægges individuelt, i grupper eller som skærmbesøg. Der er 11 medarbejdere i teamet med både social- og sundhedsfaglige kompetencer.
Som en del af stillingen vil du indgå i driften af Kompasset i den åbne rådgivning, der har åbent 4 gange om ugen i fire timer ad gangen. Kompasset fungerer som Social Services indgang til SL §85 bevillinger, og er samtidig et tilbud hvor der kan iværksættes forebyggende indsatser efter SL §82, såvel individuelle forløb som gruppeforløb og/eller workshops. Kompasset fungerer som en hybrid med 8 medarbejdere der repræsenterer forskellige fagcentre fx jobcentermedarbejder, myndigheds sagsbehandlere, medarbejdere fra team 85, medarbejdere fra det opsøgende team. Derudover er der samarbejde med Ringsted misbrugscenter, Dansk Folkehjælp (i forhold til økonomisk rådgivning) og der vil kontinuerligt være nye medspiller i Kompasset.
Det opsøgende team (§ 99) består af to medarbejdere, der har til opgave at skabe kontakt til voksne med sindslidelser, et problematisk rusmiddelforbrug og /eller har psykosociale udfordringer.
Din opgave:Vi kan love at dine opgaver som leder på dagområdet bliver udfordrende, lærerige og helt sikkert spændende!
Dine primære opgaver:Ledelse af 16 medarbejdere fordelt på tre teams med forskellige lokationer. Som teamleder vil 20 % af din arbejdstid være som rådgivninger i Kompasset, og de øvrige 80 % som teamleder på tværs af de tre teams
- Ledelse af team 85, Kompasset og §99
- Ressourcestyring
- Styring af den daglige drift herunder opfølgning på Kompassets vagtplan, team 85’s borgerbesøg og øvrige aftaler
- Opfølgning på sygefravær
- Samarbejde internt i egen organisation og med eksterne samarbejdspartnere
- Understøtte og facilitere den faglige udvikling
- Sparring med personalet i forhold til komplekse borgere
- Understøtte at trivsel og arbejdsglæde kendetegner hverdagen
- Medarbejderudviklingssamtaler (MUS) en gang årligt
- Du vil indgå i åben rådgivning i Kompasset 20 % af stillingen
Det med småt:Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. Sorø Kommune stiller krav om, at der ved ansættelse indhentes straffeattest.
Stillingen ønskes besat pr. 1. maj 2025 og er på 37 timer om ugen.
Du søger stilling via følgende link, hvor også relevante bilag tilknyttes.
Ansøgningsfrist: 9.3.25 kl.23.59
1 samtale: 12.03.25
evt. 2 samtale: 18.03.25
Vi udvælger kandidater til 1. samtale 10.03.25
Er du blevet nysgerrig?Så tøv ikke med at henvende dig med spørgsmål om stillingen til afdelingsleder for dagområdet Marianne Grøndal på mobil 24 52 04 99 eller e-mail
marg@soroe.dkLæs meget mere om Sorø Kommunes overordnede tilbud på handicap- og psykiatriområdet:
Handicap og psykiatri | Sorø Kommune I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.
Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.
Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.