Er du en engageret fritidspædagog med passion for fællesskaber, kreativitet og et stærkt forældresamarbejde?

Pedersborg skole og SFO søger en fagligt stærk og relations kompetent pædagog til vores SFO og klub suppleret med timer i undervisningen

Om os
Pedersborg Skole har ambitioner på alle vores børns vegne, både i skoledelen og i fritidsdelen. Vi tager afsæt i vores værdier: faglighed – fællesskab – udvikling og vi ser frem til at samarbejde med en ny kollega, der kan bidrage til et stærkt fælles fokus på netop disse målsætninger for alle vores børn.
Vi er en SFO med særligt fokus på fritidspædagogik, leg, fællesskaber og det gode børneliv, hvor børn kan udfolde sig frit, udvikle sociale kompetencer og finde tryghed og trivsel.

Vi lægger vægt på, at du:
  • Har stærke relationskompetencer og kan skabe tillid og tryghed.
  • Brænder for pædagogisk udvikling og har energi og lyst til at sætte dit præg.
  • Tænker kreativt og kan engagere børn i både planlagte og spontane aktiviteter.
  • Har erfaring med eller interesse for arbejdet med børns medinddragelse
  • Er en holdspiller, som ser værdien i samarbejde – både med børn, kolleger og forældre.
Vi tilbyder:
  • En arbejdsplads med engagerede kolleger og en anerkendende kultur.
  • Børn og unge, der glæder sig til at møde dig og være en del af et levende fritidsmiljø.
  • Mulighed for at præge og udvikle vores SFO- og klubtilbud med dine idéer og kompetencer.
  • Vi er UNESCO Verdensmålsskole og arbejder bevidst med dette i vores hverdag
  • Der er hal, gymnastiksal og store, grønne udendørsarealer til rådighed hele dagen
Dine opgaver vil blandt andet være:
  • At skabe trygge og udviklende fællesskaber i både SFO og klub.
  • At planlægge og gennemføre kreative og meningsfulde aktiviteter, hvor børns ideer og interesser bringes i spil.
  • At understøtte børns medbestemmelse og nysgerrighed i hverdagen.
  • At arbejde tæt sammen med lærere og kolleger i et tværfagligt miljø.
  • At indgå i et tæt og konstruktivt forældresamarbejde

Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse 1. december 2025
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og CV til os senest tirsdag d. 21.10 2025
Samtaler afholdes mandag d. 27.10 2025
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte SFO- leder Amalie Kristensen på 21726905
Vi glæder os til at høre fra dig!

 
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 21. oktober 2025
Kontaktperson:
Amalie Boesgaard Kristensen Afdelingsleder
Arbejdssted:
Rustkammervej 76 4180 Sorø
Jobagent: Opret jobagent
Sorø Kommune | Rådhusvej 8 | 4180 Sorø | Tlf. 78 76 40 69 | cvr-nr. 29 18 99 94