Brænder du for mad med mening? Bliv en del af Lundebos køkkenteam!Ernæringsassistent søges til produktionskøkken – 30-37 timer pr. uge fra 1. september 2025 eller snarest muligtHos os på Lundebo søger vi ikke bare en ny kollega – vi leder efter dig, der vil være med til at gøre en forskel gennem maden.
Er du ernæringsassistent, kok eller har du anden fødevarefaglig baggrund? Har du lyst til at bringe bæredygtighed, økologi og den gode, klassiske danske madkultur i spil hver eneste dag? Så er det måske dig, vi leder efter!
Hvad tilbyder vi?Du bliver en del af et engageret og omsorgsfuldt team, hvor arbejdsglæde, samarbejde og plads til forskellighed er nøgleord. Vi værdsætter både faglig stolthed og personlig udvikling – og du får mulighed for begge dele hos os.
- Vi producerer dagligt 200-250 portioner varm aftensmad til 9 plejecentre i Sorø Kommune – og vi gør det med hjerte og omtanke.
- Du bliver en del af en arbejdsplads med en stærk og nærværende ledelse, hvor dine idéer og initiativer bliver hørt og værdsat.
- Vi har et rummeligt arbejdsmiljø, hvor både fleksjobbere og fast personale arbejder tæt sammen om at levere måltider med kvalitet og omtanke.
- Udover produktionskøkkenet samarbejder vi med 4 mindre køkkener på Lundebo, hvor beboernes ønsker og behov er i centrum.
Hvem er du?Vi forestiller os, at du:
- Er fagligt dygtig, engageret og arbejder selvstændigt med ansvar for dine opgaver.
- Er imødekommende, serviceminded og en holdspiller, der bidrager til det gode arbejdsmiljø.
- Har lyst til at bringe dine idéer i spil og være med til at udvikle køkkenet sammen med os.
- Kan indgå i vagtplan med min. 9 aftenvagter og weekendvagt hver 3. uge – samt helligdage inkl. jul og nytår.
- Kan arbejde i tidsrummet mellem kl. 9.00 og 18.30.
Lyder det som noget for dig?Vil du høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Mette Larsen på tlf. 58 27 15 27 – hverdage mellem kl. 9-14.
Vi indkalder løbende til samtale – så send din ansøgning allerede i dag, hvis du vil være med til at sætte smag, omsorg og kvalitet på menuen i Sorø.
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.
Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.
Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.