Sorø Kommune søger en koordinator, gerne en erfaren socialrådgiver med stærke juridiske kompetencer til myndighedsfunktionen på Børn og Ungeområdet Har du lyst til at blive en del af en faglig stærk og ambitiøs børne- og familieafdeling, hvor høj kvalitet og faglig udvikling er på dagsordenen og hvor trivsel og godt kollegaskab vægtes højt, - så er muligheden nu. Du vil indgå i den socialfaglige/juridiske sparring med sagsbehandlere og ledere, for derigennem at kvalificere kollegaers kompetencer til at sagsbehandle på et stærkt fagligt og juridisk grundlag
I forbindelse med Task Force forløb med Social og Boligstyrelsen, VISO og Ankestyrelsen bliver Familieafdelingen opnormeret med yderligere 1 faglig koordinator og 4 sagsbehandlere, med formål om at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen og arbejdsmiljøet.
Hvem er vi?Du vil blive en del af et team, hvor alle faggrupper omkring børn og familier er samlet, der er fælles ledelse med skoler, dagtilbud og øvrige tværfaglige grupper.
Du vil referere til afdelingslederen i Familierådgivningen og får et tæt samarbejde med de øvrige 2 koordinatorer, derudover består afdelingen af 38 dygtige sagsbehandlere, som varetager sagsbehandlingen for aldersgruppen 0-23 år.
Afdelingen består udover myndighed, også af et internt familiehus, der varetager familierettede indsatser.
Fokus på høj kvalitet og udviklingHos os bliver du en del af en udviklings- og læringsorienteret afdeling, hvor vi har fokus på aktuel bedste viden og praksiserfaringer på området. Du vil opleve en kommune, hvor vi på tværs af afdelinger og sektorer tager fælles ansvar og bidrager til de bedste løsninger til gavn for barnet, den unge og familien.
Du vil indgå i den igangsatte kompetenceudvikling, hvor faglige drøftelser, refleksion og fordybelse har høj prioritet. Som afdeling er vi kendetegnet ved et stærkt kollegialt sammenhold, hvor vi vægter en positiv og humoristisk stemning højt.
Din funktionSom faglig koordinator kommer du til i tæt samarbejde med lederen og de øvrige koordinatorer, at understøttet den faglige udvikling i teamet og i afdelingen, samt være med til at udvikle ledelsesteamet.
Opgaver består bl.a. i at
- Sikre lovmedholdelighed bl.a. gennem sagsgennemgang og ledelsestilsyn
- Tværfagligt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartner
- Bidrage positivt i at styrke sagsbehandlingen ved inddragelse af børn/unge, familie og netværk
- Faglig ledelse og sparring
- Være ansvarlig for fordeling af sager
- Være ansvarlig for tæt sparring i særlig konfliktfyldte sager, herunder sociale, handicap og anbringelsessager
- Understøttelser af og kvalitetssikring i klage- og tvangssager
- Medledelse af teammøder, faglig retning og udvikling i teamet
- Være ansvarlig for at ”overvåge” lovændringer, samt fortolkning og formidling af disse
- Sparring, vurdering og undervisning i juridiske spørgsmål
- Kontinuerligt samarbejde om udarbejdelse af arbejdsgange, skabeloner og vejledninger til understøttelse af sagsbehandlingen
- Indgå aktivt i den videre udvikling af såvel afdelingen som ledelsesteamet
Dine kvalifikationer
- Uddannet socialrådgiver suppleret med juridisk uddannelse og kompetence og erfaring fra børne- og ungeområdet
- Er ressource- og relations orienteret
- Er god til at have mange bolde i luften og navigere i komplekse problemstillinger
- Ønsker at indgå i, og bidrage til, en lærings- og udviklingsorienteret organisation, hvor din faglighed og erfaring binges i spil
- Er i stand til at give konstruktiv feedback ti, samt guide og vejlede rådgiverne
- Være tydelig samtidig med at du formår at motivere
- Bidrager til en anerkendende kultur, hvor vi alle tager ansvar for det gode arbejdsmiljø
- Har kørekort, da Sorø Kommune geografisk dækker et stort område, kommunen har lånebiler til rådighed
Hvor ”bor” Familierådgivningen?Familierådgivningen har til huse på Sorø Rådhus tæt på byens midte. Der er gode bus/- og togforbindelser. Kommer du med tog, tager det under 1 timer fra København H og ca. 40 min. fra Odense.
Ansøgningsfrist17. juni 2025
Det forventes at samtaler afholdes den 19. og 26. juni 2025.
Stillingen ønskes besat 1. august 2025.
Løn og ansættelsesvilkårI henhold til gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.
Er du blevet nysgerrig, er du mere end velkommen til t kontakte myndighedsleder Sanne Thaaning på mail
sthaa@soroe.dk eller mobil: 29130260, faglig koordinator Linda Jensen på mail
ljns@soroe.dk eller mobil: 29488794 eller faglig koordinator Andreas Damsgaard Jensen på mail
adamj@soroe.dk eller mobil: 23117794.
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.
Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.
Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.