Sætter du en ære i, at grønne områder står flot, når du forlader dem?
Trives du i naturen med både maskiner og håndkraft – og kan du lide, når tingene sker i stedet for bare at blive talt om?
Så er du måske den, der kan vokse sammen med os i Vej & Park i Sorø Kommune.Om dig Vi søger en kollega med erfaring inden for det grønne område, som har lyst til at være en del af et stærkt team, hvor vi hjælper hinanden – men hvor du også selv tager initiativ, når der skal handles.
Du:
- trives med fysisk arbejde i det fri og sætter en ære i et godt resultat
- kan arbejde effektivt i teams, men også selvstændigt og beslutsomt, når situationen kræver det
- Ser, hvad der skal gøres, og handler på det – du har et “just do it”-gen
- har måske en baggrund som anlægsgartner, arborist, beskæringskyndig – eller noget helt tredje, hvor du har opnået praktisk erfaring og forståelse for det grønne arbejde. Vi ser gerne, at du ETW Certificeret træplejer eller lign.
- Kan betjene maskiner og redskaber inden for grøn drift – eller har mod på at lære det
- har kørekort kategori B (gerne BE og/eller C)
- kan nå arbejdsstedet i Sorø inden for 30 minutter, da en del af ansættelsen indebærer, at du skal være en del af vintertjenesten.
Om os Vej & Park i Sorø Kommune har ansvaret for vedligeholdelse og drift af kommunens grønne områder.
Vi arbejder i nogle af Sorø Kommunes enestående grønne miljøer med skov, natur og åbne landskaber, hvor vi har fokus på kvalitet, samarbejde og faglig stolthed.
Vores opgaver spænder bredt og inkluderer alt fra vintertjeneste, rottebekæmpelse og vejvedligeholdelse til pleje af grønne områder, beplantning og renholdelse af offentlige rum. Vi sørger for, at de offentlige områder fremstår velholdte og indbydende – og at naturen, bynære arealer og rekreative miljøer bidrager til både trivsel og oplevelser for borgere og besøgende.
Vi tilbyder:
- En hverdag i det grønne med frisk luft, ansvar og variation
- Et stærkt kollegialt fællesskab med hjælpsomme og fagligt stolte medarbejdere
- Et miljø, hvor vi løfter i flok – og hvor du gerne må have lysten til at tage en kollega med ud når opgaven kræver det og dele ud af din viden og erfaring
- Mulighed for faglig og personlig udvikling inden for det grønne område
- Moderne maskinpark og fokus på sikkerhed, samarbejde og trivsel
Om jobbet Hos os får du en alsidig hverdag med mange forskellige opgaver i Sorø Kommunes grønne miljøer – fra bynære arealer til skov og natur. Arbejdet følger årstidernes rytme og spænder bredt:
- Træpleje og beskæring – fx sikkerhedsbeskæring, kronereduktion og vurdering af træers tilstand
- Klipning af hække og slåning af græsarealer – både manuelt og med maskine
- Pleje af beplantninger, bede og buskarealer
- Etablering, vedligehold og udvikling af grønne anlæg
- Betjening og vedligehold af maskiner og redskaber – fra hækkeklipper til traktor
- Deltagelse i vinterberedskab med udkald mellem kl. 04.00 og 23.00 i vinterhalvåret
Vi kan ikke love en fast vægt mellem opgaverne – men vi kan love variation, frisk luft og en hverdag, hvor du ikke slår rødder ét sted men hvor du udvikler dig sammen med kollegaerne og naturen omkring dig.
Løn og ansættelsesvilkår Stillingen er på 37 timer om ugen. Tiltrædelse hurtigst muligt.
Løn ifølge gældende overenskomst og forhandling med den relevante organisation.
Mødetid mandag til torsdag er 6.30 til 15.00, fredag 6.30 til 11.45
Deltagelse i vintertjenesten er en forudsætning, dvs. saltning i perioder mellem kl. 04.00 om morgenen til 23.00 ved udkald, og snerydning hele døgnet ved kraftigt snefald.
Ansøgning Send din ansøgning senest 27. november.
Samtaler afholdes torsdag den 4. december. Du får besked senest 28. november og kan selv booke tidspunkt via linket i mailen.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
- Jacob Asbjørn Jacobsen, leder af Vej, Park og Trafik, tlf. 2041 0129
- Sune Rasmussen, driftsleder Vej & Park, tlf. 2059 4935
Vi ser frem til at høre fra dig, og glæder os til at læse din ansøgning.
Vej og Park varetager driften af kommunens veje og grønne områder. Dette foregår i dialog og samarbejde med borgere og brugere. Det er vores erklærede mål, at vores vejvedligeholdelse skal medvirke til at skabe køreglæde for trafikanterne, og vores grønne vedligeholdelse skal understøtte den gode oplevelse for borgerne og de besøgerne i Sorø.I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.
Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.
Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.