HR og Arbejdsmiljø i Sorø Kommune søger pr. 1. januar 2026 to erfarne lønkonsulenter og en barselsvikar for en af vores nuværende lønkonsulenter.
OpgaverneSom lønkonsulent løser du opgaver i forbindelse med stillingsopslag, ansættelse, lønsagsbehandling og kontrolfunktion i samarbejde med ledere og medarbejdere i hele kommunen. Du vil have eget ansvarsområde (afdelinger/enheder) på tværs af overenskomster. Du indgår i et tæt samarbejde med lokale enheder, f.eks. skole, administrative enheder eller institutioner i forhold til arbejdsopgaverne, herunder budgetopfølgning og udarbejdelse af grundlag for ledelseserklæring. Du vil indgå i et tæt samarbejde med øvrige medarbejdere i HR og Arbejdsmiljø.
Dine opgaver er blandt andre:
- Rekruttering (kvalitetssikring og oprettelse af stillingsopslag)
- Ansættelsesforhold (ansættelser, timetal, fratrædelser m.m. fra decentral ansættelse)
- Indhentning af dagpengerefusioner via Virk.dk
- Indhentning af diverse refusioner, f.eks. for TR-arbejde
- Supportere ledere vedr. lønspørgsmål, overenskomster, budgetopfølgning mv.
- Diverse udtræk og rapporter til kontrol
Herudover vil der være forskellige ad hoc-opgaver.
I HR og Arbejdsmiljø arbejder vi kontinuerligt med at forbedre og optimere vores arbejdsgange og vi tager aktivt del i dette udviklingsarbejde. Det er derfor vigtigt, at du også kan indgå i det tværgående faglige samarbejde omkring digitalisering og automatisering.
Forventninger til dine faglige kompetencer
- Erfaring med offentlig løn og personaleadministration
- Gerne erfaring med KMD Opus
- Gerne erfaring med rollebaseret indgang
- Evt. erfaring med KMD Opus Vagtplan
Forventninger til dine personlige kompetencer
- Du kan skabe overblik og struktur i forhold til opgaveløsningen og have flere bolde i luften samtidig
- Du er ansvarsbevidst og følger dine opgaver helt til dørs
- Du kan arbejde selvstændigt og forstår at prioritere dine opgaver
- Du ønsker at bidrage til fagligheden og den sociale kapital i afdelingen
- Du indgår aktivt i HR og Arbejdsmiljø og deltager i den fortsatte udvikling af opgaverne.
- Du er omstillingsparat og nysgerrig i forhold til nye opgaver
Vi kan tilbyde
- Gode og kompetente kollegaer
- Frihed under ansvar
- Indflydelse på planlægning af egne arbejdsopgaver
- Personlig kompetenceudvikling
Om osHR og Arbejdsmiljø er en del af Økonomi og Stab, der er overordnet ansvarlig for en række væsentlige tværgående områder og opgaver, der understøtter organisationens borgerrettede drift og udvikling. Udover HR og Arbejdsmiljø er der følgende enheder i Økonomi og Stab: Sekretariat for Politik, Styring og Udvikling, Økonomi og Indkøb, IT og Digitalisering, Kultur og Fritid.
Yderligere oplysningerDe to stillinger er nyoprettede stillinger og er som udgangspunkt på 37 timer om ugen. De er til besættelse den 1. januar 2026. Det samme gælder stillingen som barselsvikar. Ansættelse sker efter overenskomst mellem KL og HK.
Ansøgningsfristen er onsdag den 19. november kl.12.00. Der afholdes samtaler den 24. november 2025. Efter aftale med dig, indhenter vi referencer.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder af HR og Arbejdsmiljø Steffen Jensen på telefon 2367 3460.
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.
Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.
Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.