Pædagog til Supercenter Sorø Borgerskole

Der er brug for en øget kapacitet, flere voksne til vores skole og sfo for at kunne lave den bedste skole for vores skønne elever i Supercenter Sorø Borgerskole. 
Ser du dig selv som en positiv ressource ind i en kompleks opgave, har du en tilgang, hvor udfordringer er det, vi arbejder med - og kan du arbejde struktureret i både teamsamarbejdet og klasserummet, så kan det være lige dig vi mangler. 

Om os
Supercenteret er Sorø kommunes specialskoletilbud for elever med komplekse og generelle indlæringsvanskeligheder. Her er elever med bl.a. autisme, ADHD, CP, mutisme, hjerneskader, men fælles for alle er den nedsatte kognition. Vi har 55 elever, en personalegruppe med både lærere, pædagoger, logopæd, fysioterapeut og familieterapeut. Vi er beliggende på en almen 2 sporet folkeskole, med egen afdeling. 

Undervisningen i Supercenteret foregår klassevis med mulighed for holddeling klasserne imellem. Vi prioriterer at arbejde på tværs af klasserne i fælles fag, idræt og frikvarterer. Det gør vi bl.a. for at fremme og udvide elevernes og de voksnes indbyrdes relationer.

Vi arbejder dagligt med at give børn og unge gode forudsætninger for en hverdag med masser af mulighed for trivsel og læring. Vi ved, at det kræver noget særligt at hjælpe, guide og støtte op om de elever, der har det svært, og du skal dagligt være velforberedt og klar til at møde eleverne, hvor de er og med de udfordringer de måtte stå i.

Vores nye kollega
Har et roligt nervesystem, der smitter af i børnegruppen. Kan tage ansvaret for strukturen og nærværet i klasserummet samt trives med en omskiftelig hverdag afstemt ud fra elevernes dagsform.

Vi arbejder mentaliserende og forventer, at du kan tage afsæt i elevens udviklingsalder, når du planlægger dagens program for gruppen. Det vil være en fordel, at du kender til det specialiserede skoleområde. 

Du skal kunne reflektere over egen og kollegers praksis, have mod på at udvikle dig og indgå i sparringsfælleskaber samt supervision fra start. Du skal kunne tage initiativet og være med til at forme retningen for den gruppe du er i, i samarbejde med teamet og dele ud til andre. Alt sammen med udgangspunkt i vores fælles pædagogiske retning og forståelse.

Forventninger
  • Du har kendskab til autisme - gerne i kombination med kognitive udfordringer.
  • Du har blik for at skabe et aktivt og visuelt læringsrum.
  • Du er rolig og kan bevare roen, når eleverne ikke kan og aktivt gå ind og lave en plan for, hvordan eleven genfinder roen og trygheden.
  • Kan tage ansvaret for relationsarbejdet, der er forudsætningen for arbejdet med eleverne.
  • Kan sætte mål for eleven og beskrive, hvordan du arbejder med dem, både verbalt og skriftligt.
  • Kan du tegn til tale, er det en fordel. Hvis ikke, skal du have lyst til at arbejde med det og lære det. 
Herudover er det vigtigt at vores nye kollega:
  • er samarbejdsorienteret - “handlinger udvikler vi i fællesskab”.
  • er bevidst om dine styrker - faglige og personlige.
  • er tålmodig og imødekommende, samt prioriterer forældresamarbejdet.
  • har en pædagogisk rygsæk, der giver dig flere muligheder i hverdagen samt et kendskab til brugen af boardmaker, low arousal, TTT, social story og evt KRAP og Mentalisering.
I Supercenteret kan vi tilbyde:
  • En specialskole i udvikling med fokus på fællesskaber og hvor din personlige indflydelse gøres gældende.
  • Et undervisningsmiljø med det enkelte barn i centrum ud fra et helhedssyn.
  • Tæt teamsamarbejde og kollegiale fællesskaber, hvor vi hjælper hinanden.
  • En arbejdsplads med plads til frihed under ansvar, mulighed for 6 timers hjemmearbejde, samt høj grad af medbestemmelse.
  • Et bredt tværfagligt sparringsrum, samarbejde og supervision.
  • Intro kursus i mentalisering og kommunens pejlemærker, evt TTT.
Arbejdstid og ansættelse
Stillingen er på 37 timer med løn efter gældende overenskomst og med start hurtigst muligt eller senest 1/11 2025. 

Du vil være ansat i Supercentret, der dækker både skole og SFO. Primær arbejdstid vil være i skoledelen. Arbejdet tilrettelægges mellem 6.30-17. 

Vores pædagogiske grundlag er beskrevet via 10 pejlemærker, som kan ses via: 
Filmen om Sorø Borgerskole

Der indhentes børne- og straffeattest. Der indhentes reference fra seneste nærmeste leder, hvilket gerne må oplyses i dit cv. 

Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.

For yderligere oplysninger kontakt Supercentrets afdelingsleder Michael Holm tlf. 29473964 eller Skoleleder Malene Härstedt tlf. 61144401

Ansøgningsfristen er den 26. september 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt 29. september 2025.
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 26. september 2025
Kontaktperson:
Michael Holm 29473964 Afdelingsleder - Supercenter
Arbejdssted:
Alleen 8 4180 Sorø
Jobagent: Opret jobagent
Sorø Kommune | Rådhusvej 8 | 4180 Sorø | Tlf. 78 76 40 69 | cvr-nr. 29 18 99 94