Regnbuen søger medhjælper - en del af landsbyordningen

Pædagogmedhjælper søges til børnehaven i landsbyordningen i Ruds Vedby
(34-37 timer pr. uge)


Har du lyst til at blive en del af et engageret og varmt pædagogisk fællesskab, hvor børn, nærvær og faglighed er i centrum? Så har vi måske den helt rigtige stilling til dig!

Om os
Vi er en integreret institution i hjertet af Ruds Vedby på Vestsjælland – en del af en velfungerende landsbyordning. I vores hus har vi både vuggestue og børnehave og er samlet omkring 45-60 børn. Stillingen er i børnehaven, hvor du bliver en del af et tæt team med 4 dygtige og glade kollegaer. Vi er i alt 11 faste medarbejdere og ser frem til at byde endnu en engageret kollega velkommen.

Hvad kan du forvente hos os?
  • Et godt arbejdsmiljø med højt humør, stærkt samarbejde og god faglig sparring
  • En pædagogisk praksis funderet i Sorø Kommunes 10 pædagogiske pejlemærker
  • Fokus på Marte Meo og mentalisering som grundlæggende tilgange i vores arbejde med børnene
  • En alsidig og inspirerende hverdag i trygge og grønne omgivelser
  • En arbejdsplads med nærhed, engagement og plads til både børn og voksne
Vi søger dig, der:
  • Er nysgerrig, engageret og har lyst til at gøre en forskel for børns udvikling og trivsel
  • Har en anerkendende tilgang og lyst til at arbejde ud fra mentaliseringsbaseret pædagogik
  • Trives i et team med højt fagligt fokus og god energi
  • Møder både børn, forældre og kollegaer med åbenhed og respekt
  • Har et drive og som er god til at sætte aktiviteter i gang, arbejde og planlægge selvstændigt
Stillingen:
  • 34-37 timer ugentligt (efter aftale)
  • Tiltrædelse: 1 september
  • Arbejdssted: Børnehaven i vores integrerede dagtilbud, som er en del af landsbyordningen i Ruds Vedby

Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os meget til at modtage din ansøgning. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os – og du er selvfølgelig også meget velkommen til at komme forbi og hilse på os og børnene. Du kan ringe på 58 26 13 17 eller skrive en mail på pmekr@soroe.dk (Pia Kronborg) 

Ansøgningsfrist: fredag 4 juli. Der indkaldes løbende til samtale, men ingen får svar før efter ansøgningsfristen. Alle ansøgninger skal vurderes.

Læs mere på nedenstående.
Folder_De pædagogiske pejlemærker_end.pdf       
Metoden - Marte Meo Foreningen i Danmark
Center for Mentalisering | Kurser, efteruddannelser og implementering
 
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 4. juli 2025
Kontaktperson:
Pia Kronborg Daginstitutionsleder Regnbuen, stedfortræder af landsbyordningen
Jobagent: Opret jobagent
Sorø Kommune | Rådhusvej 8 | 4180 Sorø | Tlf. 78 76 40 69 | cvr-nr. 29 18 99 94