Hvis du ønsker dig et job, hvor der er stor vægt på kvalitet i opgaveløsningen og selvstændighed, så har vi måske noget, der matcher dine ønsker. Sammen med en anden husassistent står du for rengøring og tøjvask i dagtimerne, minus weekend.Vi er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Sorø Kommune, som vi har et tæt samarbejde med. Vi har 61 lejligheder og et opholdssted med 7 lejligheder for voksne, som har særligt behov for pædagogisk støtte. Se mere om os på vores hjemmeside
Røde Kors Hjemmet (soroe.dk) eller vores facebookside
Den Selvejende Institution Røde Kors Hjemmet - Sorø | Facebook.
Vi er ca. 75 medarbejdere - ufaglærte, SOSU elever, SSH’ere, SSA’ere, sygeplejersker, udviklingssygeplejerske, pædagoger, køkkenpersonale, teknisk servicepersonale, teamledere og centerleder. Vi vægter det daglige arbejdsmiljø højt – i fællesskabet og sammen kan vi gøre mere.
Vi tilbyder:
- et spændende job, hvor to dage ikke er ens
- en arbejdsplads, hvor der er udvikling og læring
- medindflydelse i planlægningen af arbejdsopgaver
- en arbejdsplads hvor trivsel og samarbejde vægtes højt
- positive, dygtige og engagerede kollegaer
Vi forventer, at du:
- har erfaring med husassistent opgaver tøjvask og rengøring, så består jobbet også af at håndtere arbejdstøj/puljetøj og diverse småopgaver.
- er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt
- som regel er i godt humør, og du tager gerne selv initiativ til at løse en opgave
- er god til både at arbejde i et team (2 husassistenter) og med øvrige kollegaer, samt at kunne arbejde selvstændigt
- er vant til administrative opgaver
- er god til at arbejde struktureret
- godt kan lide kontakten til ældre borgere og deres pårørende
- er IT minded
- er udadvendt
- gerne har erfaring med rengøringsopgaver, og tøjvask
Vil du arbejde med afsæt i visionen ”Det gode liv”?Vi arbejder med trivsel, nærvær, respekt, glæde og rummelighed for at skabe det gode liv for vores beboere, pårørende, samarbejdspartnere og hinanden.
Vi ønsker os en kollega, der sammen med os, kan arbejde ud fra vores visioner, tanker og værdier.
Ansøgningsfrist: fredag d. 21. nov.
Samtaler tirsdag d. 25. nov. 2025
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.
Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.
Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.